“Pernille Egeskov besidder en fintfølende, særegen evne til at øjne taktilitetens potentialer og kvaliteterne ved en særlig form, en farve, en struktur eller en detalje. Tekstilerne eksisterer hos kunstneren ikke som rene håndværksmæssige manifestationer. I stedet løftes de ind i kunstens verden som noget eksistentielt. Symboler på intentioner, tanker og handlinger.
Egeskovs værker blotlægger sig ikke fuldkomment ved første øjekast, men rummer i stedet en række koder og tegn, som beskueren indbydes til konstruere en fortælling ud fra.
I mødet mellem forskellige sammensyede tekstiler, plettede, snavsede bordduge og tøj fornemmes et nærvær af mennesker, der nu er blevet til et rungende fravær. Som beskuer konfronteres man hverken med gengivelser af ansigter eller kroppe, ligesom Egeskov heller ikke nødvendigvis bygger sine værker på skrifter, udtalelser eller samtaler med de implicerede skæbner, som værkerne måske omhandler. I stedet fokuseres på personernes efterladenskaber. Fraværet giver mindelser hos beskueren, og individuelle fortællinger vækkes til live – om relationer, familie, barndom, venner, traditioner, begivenheder, liv, død, glæde og sorg.
De eksistentielle lag kommer i andre tilfælde til syne gennem taktil erindring, med hvilken Egeskov ansporer sit publikum, som genkender en given taktilitet i egne erindringslag. Værkets anslag giver anledning til refleksion hos beskueren, som når organisk materiale, eksempelvis i form af menneskehår, gennem sirligt broderede mønstre i sig selv udgør poetiske meddelelser. I alle tilfælde er mødet centralt; mødet mellem mennesker, mødet mellem værk og beskuer, mødet mellem før og nu.”
Pernille Egeskov
“Pernille Egeskov besidder en fintfølende, særegen evne til at øjne taktilitetens potentialer og kvaliteterne ved en særlig form, en farve, en struktur eller en detalje. Tekstilerne eksisterer hos kunstneren ikke som rene håndværksmæssige manifestationer. I stedet løftes de ind i kunstens verden som noget eksistentielt. Symboler på intentioner, tanker og handlinger.
Egeskovs værker blotlægger sig ikke fuldkomment ved første øjekast, men rummer i stedet en række koder og tegn, som beskueren indbydes til konstruere en fortælling ud fra.
I mødet mellem forskellige sammensyede tekstiler, plettede, snavsede bordduge og tøj fornemmes et nærvær af mennesker, der nu er blevet til et rungende fravær. Som beskuer konfronteres man hverken med gengivelser af ansigter eller kroppe, ligesom Egeskov heller ikke nødvendigvis bygger sine værker på skrifter, udtalelser eller samtaler med de implicerede skæbner, som værkerne måske omhandler. I stedet fokuseres på personernes efterladenskaber. Fraværet giver mindelser hos beskueren, og individuelle fortællinger vækkes til live – om relationer, familie, barndom, venner, traditioner, begivenheder, liv, død, glæde og sorg.
De eksistentielle lag kommer i andre tilfælde til syne gennem taktil erindring, med hvilken Egeskov ansporer sit publikum, som genkender en given taktilitet i egne erindringslag. Værkets anslag giver anledning til refleksion hos beskueren, som når organisk materiale, eksempelvis i form af menneskehår, gennem sirligt broderede mønstre i sig selv udgør poetiske meddelelser. I alle tilfælde er mødet centralt; mødet mellem mennesker, mødet mellem værk og beskuer, mødet mellem før og nu.”
Citat: Kathrine Hejborg Kristensen Museumsinspektør/Kurator, Vendsyssel Kunstmuseum.
Se mere fra Pernille Egeskov her.
vindues udstillingen
GemGem
GemGem