Edith Hegedüs

Ediths smykker er håndlavede, eksklusive, unikke og personlige – præcis som den særlige, eklektiske stemming der hersker i butikken, som giver associationer til gamle romantiske ‘film noir’.

Jewellery by Edith Hegedüs

About

Ediths smykker bliver kun lavet i ganske få eksemplarer, de er håndlavede i 18 karat guld med brillanter og håndplukkede, specielt udvalgte ’skatte’ som hun finder på sine rejser. Hun arbejder med ædelstene i alle farver og med jet fra Whitby. Hun arbejder også med antikke venetianske glasmosaikker, victorianske glasknapper, håndskåret italiensk koral og antikke broderier.

Edith elsker når æstetik, eksklusivitet og design mødes i smykket, uden andet formål end at være smukt.

Edith Hegedüs arbejdede i flere år med reklame og i den grafiske branche før hun tog uddannelsen som industriel designer på Danmarks Designskole i 1995.

I årene 1998 til 2003 arbejdede hun hos den anerkendte guldsmed Josephine Bergsøe, og i 2007 afsluttede hun guldsmedeuddannelsen hos Jo Riis Hansen.

Samme år lavede Edith sin første kollektion af eksklusive smykker og i 2011 åbnede hun sin butik No.10 Edith Hegedüs.

Updating…
  • Ingen produkter i kurven.